En ferie i Istanbul er ikke komplet, før du har været et smut i Asien. Det kræver blot en 20 minutters sejltur over Bosporusstrædet fra Istanbuls europæiske side. Denne asiatiske del af Istanbul betragtes som en forstad, og her bor store dele af Istanbuls befolkning, som hver dag krydser Bosporus for at tage på arbejde.
Der er ikke nogle egentlige turistattraktioner her i den asiatiske del af Istanbul, men til gengæld er der proppet med stemning, charme, ro og fred. Et dejligt afbræk fra den europæiske sides til tider lidt hektiske liv.