Istanbul
Oplevelser i Istanbul
Vi fortæller dig alt om de bedste oplevelser i Istanbul.
Guide til Istanbul
Istanbul er de senere år blevet et utroligt populært rejsemål for storbyrejser. I Istanbul vil du opleve en blanding af europæisk og asiatisk kultur, som du ikke finder noget andet sted i verden. Istanbul er nemlig placeret mellem to kontinenter, Europa og Asien, vest og øst, og har i årtusinder både optrådt som skillelinje samt smeltedigel for et væld af mennesker, religioner, kulturer og begivenheder.
Istanbul er en moderne og pulserende storby, der er beriget med en lang og spændende historie, der startede helt tilbage for 8500 år siden. Oplev en rest af det gamle Konstantinopel og besøg Hagia Sophia, Hippodromen og Topkapi-paladset. Beundre de fantastiske og rødglødende solnedgange over Bosporus, få en drink på en af de mange trendy barer eller nyd en afslappet dag i et tyrkisk bad. Mulighederne er mange i Istanbul!
Istanbul.dk er en gratis rejseguide, hvor du kan finde hjælp til at planlægge din rejse til Istanbul. Find alt fra billige flybilletter, pakkerejser og afbudsrejser, tilbud på hoteller til de bedste spise- og shoppingsteder og meget mere.
Shopping i Grand Bazaar
Tag på en shoppingtur i Istanbuls historie Grand Bazaar der ligner et levende museum med sine 557 års historie på bagen. Bazaaren blev bygget helt tilbage i 1461 som et af de vigtigste projekter i Det Osmanniske Imperiums økonomi efter erobringen af Istanbul af Sultan Mehmed II. Bazaren blev bygget med det formål, at det skulle fremme den økonomiske vækst samt skabe indtægter for byggeriet i Hagia Sophia. I dag er det ikke bare Istanbuls, men en af tyrkiets mest kendte kulturelle og historiske turistattraktioner!
De to bedst kendte vartegn i Istanbul
Når det gælder seværdigheder i Istanbul, kommer du ikke udenom de to moskeer, Hagia Sophia og Den Blå Moské, som er Istanbuls bedst kendte vartegn. Hagia Sophia var den største bygning i verden fra den stod færdigbygget i år 360 e.kr. og nogle år frem. Den har tjent som en kristen ortodoks kirke samt som en muslimsk moské. I dag er den omdannet til et museum, som står højt på must-see-listen over attraktioner i Istanbul. Den Blå moske, der blev bygget med et mål om, at den skulle overgå nærliggende Hagia Sophia, har fået sit navn af udlændinge, grundet de mange blå mosaikker, som den er dekoreret med. Dens egentlige navn er Sultan Ahmed-moskeen.
En afslappet dag i tyrkisk bad!
Hold en pause fra sightseeing i Istanbul og nyd en afslappet dag i Çemberlitaş Hamam fra 1584, som er det absolut bedste sted at prøve det traditionelle tyrkiske bad i Istanbul. Det tyrkiske bad er inspireret af den antikke romerske badekultur og dampbad, kombineret med en traditionel tyrkisk bad-massage, kaldet “tyrkisk scrub”. Dette er i dag blevet en integreret del af den tyrkiske kultur.
Find din rejse til Istanbul på Istanbul.dk
Skal du på en romantisk forlænget weekendtur med kæresten? En kulturel rejse med en ven eller veninde? Eller måske noget helt tredje? Du kan finde din næste rejse til Istanbul på Istanbul.dk. Vi hjælper dig med at sammensætte den perfekte rejse til dig. Brug vores søgemaskine til finde de bedste deals på hotelreservationer og flybilletter til Istanbul. Få hjælp til at planlægge alt det praktiske og kedelige og få store besparelser på rejsebudgettet ved at sammensætte en pakkerejse. Har du is i maven? Og har du ikke noget imod at pakke kufferten fra dag til dag? Så er en afbudsrejse til Istanbul måske noget for dig!