Rumeli Hisari er én af flere fort, der er blevet bygget på Bosporus’ bredder for at kontrollere vandvejen til Istanbul. I dag er en udflugt til fortet en kærkommen mulighed for at tage et smut væk fra storbyens larm og nyde udsigten over Bosporus-strædet.
Fortet blev beordret bygget mellem 1451 og 1452 af Sultan Mehmet d. 2. på den europæiske del af Bosporus-strædets bred. Formålet var at kontrollere al handel og militærtrafik på Bosporus-strædet under Konstantinopels belejring. Men fortets militære karriere varede kort, og siden er fortet blevet brugt til så forskellige ting som kaserne, betalingsanlæg, fængsel, og endelig siden 1958 som et udendørs museum med et stort amfiteater, som i dag bruges som koncertsted om sommeren.
Selve fortet er 250 meter langt og 130 meter bredt, og det er er omkranset af tykke mure, som har et lille og tre store tårne, samt 13 små vagttårne. Det er muligt at gå på fortets massive mure, men pas på, der er intet gelænder at støtte sig til.
Åbningstider: Alle dagen undtagen onsdag fra kl. 9.30-16.30. Det koster 4 TL at komme ind.
Transport: Bus 25E. Stå af ved Rumeli Hisari stoppet.