Tyrkiet er et muslimsk land, og de fleste indbyggere i Istanbul fejrer derfor ikke jul. Men det betyder ikke, at der ikke er julestemning i Istanbul i december måned.
Istanbul er i hele julemåneden pyntet op til jul med juletræer og lyskæder ligesom i alle andre vestlige byer. Vil du opleve en julemesse er det også muligt i Istanbuls kristne kirker. Besøg fx Anthony of Padua, der er den største katolske kirke i Istanbul.
Der hvor julen i Istanbul adskiller sig fra jul i mange andre storbyer er, at hele byen ikke lukker ned i juledagene. Den 25. december er ”business as usual”, og du kan derfor shoppe og gå på sightseeing i julen ligesom alle andre dage – endda med lidt kortere køer end normalt.
Du slipper også for det helt store ”jule hype” i Istanbul. Selvom byen er pyntet flot op, er der ikke julestress og julejag, og du kan slappe af og nyde julestemningen i fred og ro.
Det kan varmt anbefales at besøge Istanbul i julen.