Har gademarkederne, basarerne, shopping-centrene og alle de andre shoppingmuligheder i Istanbul endnu ikke tilfredsstillet din hang til shopping, er her løsningen: Bagdat Cad.
Og nej, du behøver ikke tage til Irak, Bagdat er navnet på en gade i Istanbuls asiatiske del, der følger kysten ud til Marmarhavet. Bagdat Cad kaldes også for et udendørs shopping mall, da du her kan finde alle tænkelige mærkevareforretninger, stormagasiner, caféer og spisesteder, og gaden bliver flittigt besøgt af gadehandlere, der kan lindre dit budget med billige varer, når de dyrere designerbutikker har lænset dig helt.
Bagdat Cad er ca. 10 km lang, men bare rolig, du kan nøjes med at koncentrere dig om stykket mellem Erenköy og Suardiye.