Taksim-pladsen er centrum for den moderne del af Istanbul, og er en populær destination for både turister og beboere. Hvis du gerne vil shoppe på din storbyferie i Istanbul, kan du eventuelt starte din shoppingtur på den lange gågade, İstiklal Caddesi (uafhængighedsboulevarden), som også ender ved Taksim-pladsen. Omkring Taksim-pladsen findes der et væld af rejsebureauer, hoteller, restauranter, pubber og forskellige fastfoodkæder som Pizza Hut, McDonald’s, Subway og Burger King. Derudover er det også et af de vigtigste transportknudepunkter for busser, sporvogne og metroen. Det er også her at store begivenheder fejres såsom nytårsaften, parader af forskellig art og andre folkefester. Desuden finder du også Ataürk Kulturcenter, som er et kendt multifunktionelt kulturcenter og operahus.
Taksim-pladsen i det moderne centrum
Seværdigheder ved Taksim-pladsen
Du kan kombinere dit besøg på Taksim-pladsen med en række nærliggende spændende seværdigheder og oplevelser. Oplev Madame Tussauds og mød velkendte berømtheder og kulturelle helte støbt i voks. Tag på en hop-on hop-off-bustur og se nogle af de vigtigste attraktioner i Istanbul såsom Taksim-pladsen, Sultanahmet-pladsen, Galatabroen, Søfartsmuseet og meget mere. Eller udforsk gågaden, İstiklal Caddesi, med en guide og find spændende små sidegader fyldt med boghandlere, gallerier og hyggelige pubber. Hvis du får ømme fødder af de lange sightseeing ture, så sæt dig ind på en tyrkisk café og nyd en traditionel tyrkisk kop kaffe.
Hoteller ved Taksim-pladsen
Taksim-pladsen er hjemsted for nogle af Istanbuls bedste hoteller, Ritz-Carlton og The Marmara Hotel.
Ritz-Carlton Hotel
Det femstjernede hotel, Ritz-Carlton, byder på en smuk udsigt til byen samt Bosporus. Slap af på værelset som er pænt indrettet med designermøbler herunder en lænestol i opholdsområdet og en udsmykket kommode. Badeværelset er lavet i marmor og har en separat regnbruser, et badekar og eksklusive toiletartikler fra Asprey samt badekåber og tøfler. Fra Bleu Lounge & Grill kan du nyde en fantastisk udsigt til Bosporusstrædet mens du får serveret en middelhavsinspireret menu. Book dit værelse.
The Marmara Hotel
The Marmara Hotel tårner højt over Taksim-pladsen, og tilbyder luksuriøse værelser, en enestående udsigt over Bosporus og Istanbul og en udendørs poolterrasse med tyrkisk bad. Tuti Restaurant tilbyder et bredt udvalg af retter til morgenmad, frokost og aftensmad, og i Tuti Bar kan du nyde en række drikkevare og småretter. Derudover serveres der på Panorama Restaurant et bredt udvalg af etniske og lokale anatolske specialiteter. Book dit værelse.