Istanbul er en storby der byder på et væld af historiske og kulturelle seværdigheder og oplevelser. Du vil finde storslåede og overdådige moskeer og paladser, gamle og historiske kirker, smukke parker og haver, fantastiske udsigtspunkter og meget mere. Vi har lavet en guide til de bedste turistattraktioner i Istanbul, så du nemmere kan planlægge din rejse.
Seværdigheder i Istanbul
Hvad skal man se i Istanbul?
Hvis det er første gang at du besøger Istanbul, er der nogle seværdigheder du bliver nødt til at opleve, ligesom hvis du rejser til London eller Paris, derfor har vi samlet en top 10-liste over must-see-seværdigheder for dig som er turist i Istanbul.
1. Den Blå Moske
Den Blå Moske er et af Istanbuls bedst kendte vartegn, og er med sine overdådige kupler og seks høje minareter et af de mest bemærkelsesværdige bygninger i Istanbuls skyline. Den Blå Moske blev bygget med det formål, at den skulle overgå den nærliggende moske, Hagia Sophia, i både størrelse og skønhed. Om målet er opnået, kan du selv vurdere, når du har set begge moskeer. Den Blå Moske har fået sit navn efter dets interiør, som er domineret af en blå farve med dets keramiske fliser.
2. Hagia Sophia
Hagia Sophia er endnu en stor og betydningsfuld moske. Den er et fantastisk eksempel på byzantinsk arkitektur og er en af verdens smukkeste arkitektoniske perler. Hagia Sophia blev opført i år 360 e.Kr. og har en lang og spændende i historie bag sig. Kort efter at republikken Tyrkiet blev dannet, blev moskeen lukket og lavet om til et museum.
3. Topkapi Paladset
Topkapi Paladset er endnu en vigtig historisk bygning i Istanbul, da den var osmanniske sultaners residens i næsten 400 år. Dengang var paladset nærmest en hel landsby og var beboet af hundredvis af mennesker, som arbejdede på paladset. I dag finder du fredfyldte gårdhaver, lunde af træer, ikonisk arkitektur og hellige relikvier, kostumer og våben. Flere er profeten Muhammeds genstande er også udstillet her, hvorfor at paladset i høj grad har betydning for muslimerne.
4. Galata-tårnet
Galata-tårnet er 63 meter højt og er helt tilbage fra middelalderen. Tårnet er blandt de højeste og ældste tårne i Istanbul, og på toppen får du en fantastisk 360-graders panoramaudsigt over hele Istanbul centrum.
5. Sejltur gennem Bosporusstrædet
Tag på en uforglemmelig sejltur gennem Bosporusstrædet, og se smukke marmorpaladser, gamle slotte, storslåede velhaverboliger, grønne og skovklædte bakker og andre historiske steder. Der udbydes flere forskellige sejlture gennem Bosporusstrædet. Læs mere om dem her.
6. Grand Bazaar
Besøg Grand Bazaar – en af Tyrkiets bedst kendte kulturelle og historiske turistattraktioner! Grand Bazaar ligner en labyrint med dets enorme shoppingområde der består af hele 60 gader og over 3600 boder. Grand Bazaar blev bygget helt tilbage i 1461, og var et af de vigtigste projekter i Den Osmanniske imperiums økonomi efter erobringen af Istanbul. Det blev bygget med det formål, at det skulle skabe indtægter til støtte for byggeriet af Hagia Sophia.
7. Den egyptiske Bazar
Den Egyptiske Bazar er ikke nær så uoverskueligt og turistet som Grand Bazaar, og der findes langt flere spiselige produkter frem for diverse objekter. I bazaren er der et overflødighedshorn af eksotiske krydderier og tesorter og du kan erhverve dig tyrkisk slik i alle tænkelige farver. Der er også store bjerge af tørrede frugter som figner, dadler og abrikoser, der er langt mere friskt end lignende danske produkter.
8. Gåtur over Bosporusbroen
Gå en tur over hængebroen, Bosporusbroen! Bosporusbroen var den første bro der forbandt de to kontinenter, Europa og Asien, og indtil indvielsen i 1973, kunne man kun sejle over. Hvis du ikke allerede har planlagt at sejle over Bosporusstrædet, bør du i den grad krydse strædet over den 1,5 km lange Bosporusbro.
9. Miniaturk
Besøg Miniaturk på bredden af Det Gyldne Horn og få mulighed for at udforske alle Tyrkiets vigtige seværdigheder på én gang. I parken er der 122 modeller af Tyrkiets historiske vartegn i 1:24 mål. Du vil blandt andet finde modeller af Hagia Sophia, Den Blå Moske, Artemistemplet i Efesos og Mausolos Mausoleum.
10. Yerebatan Saray – Det Sunke Palads
Yerebatan Saray, også kendt under navnet “Det Sunkne Palads”, er et velbevaret vandreservoir i Istanbul. Vandreservoiret blev bygget i 500-tallet af den byzantinske kejser, Justinianus I, for at give vand til Konstantinopel, som i dag er Istanbul. Vandreservoiret er et underjordisk kammer, hvor taget er båret af 336 marmorsøjler på 9 meters højde. Reservoiret er altså et imponerende og meget unikt syn.