Helt ude på spidsen af Istanbuls gamle centrum finder du én af Istanbuls mest omfattende attraktioner – Topkapipaladset.
Topkapipaladset, der blev opført som sultanens palads i midten af 1400-tallet, er et omfangsrigt bygningskompleks med 4 slotsgårde omringet af diverse store og mindre bygninger. Du kan se alt fra stalde over harem til audiensværelser og sultanens beboelse. Du kan opleve smuk kunst og kostbarheder, og du kan nyde haven med pavilloner og den fantastiske udsigt over Bosporusstrædet og Marmarahavet.
Topkapipaladset er en enestående Istanbul oplevelse, som har fortjent, at du sætter god tid af til et besøg – og det samme har du!
Område: Det gamle centrum Oplevelser: Museer